Historie

1962 blev en formalitet. Holdet, der nok var det bedste klubben nogensinde har haft med 8 landsholds spillere på samme tid, vandt mesterskabet 4 runder før sæsonens slutning og var hele vejen igennem suveræne.

Knud Lundberg: "Aldrig før i fodbolddanmark har een og samme klub haft så mange spillere på det danske A-landshold. Erik Gaardhøje - Preben Jensen - John Madsen - Jens Petersen - Egon Jensen - Carl Bertelsen - Carl Emil Christiansen. Antallet burde egentlig havde været 8 spillere, da EfB-anføreren Jens Jørgen Hansen nok under normale omstændigheder ville være een af de mest oplagte kandidater. Men dels på grund af Kaj Johansens flotte spil i efterårets landskampe og Esbjerganførerens skader, måtte han blive hjemme i Vestjylland. Et godt billede på den dominans vestjyderne viste i hele fodboldsæsonen og meget velfortjent gestus af landstræner Poul Petersen."

1963 var mere tæt, men holdet som hovedsageligt bestod af de samme spillere som i 1961, vandt mesterskabet til EfB for tredje gang i træk. Alle regnede med at dette var afslutningen på en epoke. Der havde som nævnt ikke været noget særligt generations skifte og man mente ikke at dette hold kunne blive ved med at vinde.

Tage Elkjær beretter:
"Efterårets absolutte højdepunkt var topkampem mellem nr. 1 EfB og nr. 2 B 1913, som blev spillet en herlig sensommer søndag på Odense Stadion. Der har aldrig tidligere været så stor tilskuertilstrøming - alt blev kaos og til sidst måtte kontrollørerne bare give op og lade folk strømme ind. Det officielle tilskuertal blev på 28.500, men iagttagere var enige om at der var over 30.000 der mere eller mindre kunne se at EfB vandt topopgøret med 3-2. Iøvrigt med en sjov detalje, idet begge holds normale målmænd og begge i A-landstruppen Erik Gaardhøje og Erik Lykke Sørensen blev skadede op til kampen og holdene måtte stille op med deres reservemålmænd: Verne Beck, EfB og Knud Engedal, der senere nåede 17 A lands-kampe som spiller for B 1913. Men EfB vandt kampen og det danske mesterskab for 3. år i træk."

I 1964 formåede holdet da heller ikke at erobre mesterskabet endnu engang, men pokaltriumfen over Odense KFUM gjorde dog at sæsonen alligevel blev reddet.

At holdet i 1965 igen vandt mesterskabet var derfor en kæmpe overraskelse for de fleste. Speciel mestertrænerne Rudi Strittich (61, 62, 65) og Arne Sørensen (63) havde stor andel i de fire guldmedaljer der blev vundet på fem år. En enestående rekord, som kun Brøndby har formået at efterligne.