Af Frank Madsen / Februar 2006 (rev. April 2007)
(baseret på kildemateriale fra bl.a. Palle "Banks" Jørgensen og Tage Elkjær)
Egon Jensen, født den 13. november 1937 i Gram. Efter en tid med ungdomsfodbold i Esbjerg fik han som 17-årig debut som seniorspiller på Esbjerg fB´s bedste hold i 1955, inden han som 33-årig sluttede som aktiv spiller.
Egon Jensen var en fremragende fløjhalf/innerwing, en teknisk stor spiller af den elegante slags. Egon var ikke den typiske måltyv, men havde med sit suveræne overblik og store spilforståelse mere rollen som chanceskaberen og oplæggeren, som angriberne kunne være særdeles godt tjent med at have bag sig. Men også i det defensive spil var Egon til stor gavn for holdet med sin elegante, men ofte også kontante, måde at neutralisere modstanderne på. Egon evnede på intelligent vis at læse spillet, og var som oftest helt suveræn i sit spil på midtbanen. Han var af statur ikke nogen splejs at se på, og med sine altid velsiddende krøller lignede Egon faktisk en sand Adonis-figur på banen, hvorfor da også af og til blev betegnet som "Smukke Egon". Lidt uforståeligt gik han imidlertid også under det lidt spøjse men mere officielle øgenavn "Gumse".
Egon Jensen, der civilt var kommuneassistent, manglede til en vis grad noget temperament som fodboldspiller, og han var nok heller ikke besat af de helt store ambitioner som fodboldspiller. Men hans talent fejlede ikke noget, og Egon opnåede da også at spille et pænt antal landskampe på forskellige niveauer. Det blev således til 2 Y-landskampe allerede i 1955, og året efter blev det til en enkelt U-landskamp hjemme mod England (0-3).
Egon Jensen debuterede på A-landsholdet i en venskabskamp mod Finland i Helsingfors den 18. juni 1957, en kamp som led i arrangementer i anledning af det Finske Fodbold Forbunds 50 års jubilæum, som Danmark tabte 0-2. Allerede dagen efter spillede Danmark i Tammerfors mod Norge i samme anledning, og her vandt Danmark 2-0, bl.a. på et mål af Egon Jensen. Hans næste landskamp var i Reykjavik på Island den 10. juli 1957, hvor Danmark i anledning af det Islandske Fodbold Forbunds 10 års jubilæum mødte Island og vandt med 2-6. Her brillerede Egon Jensen med at score hele 3 mål, mens de øvrige mål blev scoret af Jens Peder Hansen (2) og Poul Pedersen (1). I denne sin 3. A-landskamp fik Egon således noget af et gennembrud, og han blev da også udtaget til endnu 2 kampe i samme sæson.
Til trods for succesen blev hans fremtidige landskampdeltagelse dog ret sporadisk. Han opnåede yderligere 7 A-landskampe i perioden 1961-66, bl.a. nogle VM- og EM-kvalifikationskampe. I sine i alt 12 A-landskampe spillede Egon Jensen på 4 forskellige pladser, højre half (3 gange), venstre half (2 gange), højre innerwing (3 gange) og venstre innerwing (4 gange) - det kan man da kalde en jævn fordeling. Foruden disse kampe spillede Egon Jensen hele 9 B-landskampe fra 1958 til 1966, og Egon er dermed noteret som nummer 2 på listen over spillere med flest spillede B-landskampe (efter Vejles Poul Mejer/11 kampe).
I sin sidste optræden i den rød/hvide dragt bar Egon Jensen anførerbindet - det var en B-landskamp den 17. september 1966 i Nakskov Idrætspark, hvor Danmark i en venskabskamp vandt med 5-0 over Finland. Samme år optrådte Egon Jensen også for sidste gang på A-landsholdet i en venskabskamp mod Tyrkiet i Idrætsparken (0-0).
Det blev en lang karriere som landsholdsspiller, 1955-66, men der er næppe tvivl om, at hvis Egon Jensen havde haft lidt større ambitioner, ville antallet af landskampe sandsynligvis have været langt større. for talentet og evnerne fejlede ikke noget - lige som forudsætningerne ved at spille på et godt og succesrigt hold skam var til stede.
Til gengæld nød Esbjerg fB godt af hans mange kampe på 1. holdet. Egon var med til at vinde DM i årene 1961, 1962, 1963 og 1965, samt at vinde pokalfinalen i 1964 (2-1 over Odense KFUM). Han havde også en stor andel i DM-sølvmedaljen, som Esbjerg fB spillede sig til i 1968. Som højre half dannede han i mange år en suveræn halfbackkæde sammen med John Madsen (centerhalf) og Jens Petersen (venstre half).
Egon var i vide kredse kendt som en meget teknisk dygtig og klog fodboldspiller, og han blev rent faktisk ret tidligt betegnet som "den jyske Lundberg". Den sammenligning med AB´s fodboldprofessor, legendariske Knud Lundberg, var på mange måder på sin plads.
Efter sin lange aktive karriere som spiller blev Egon træner for Esbjerg fB (1973-76), da han afløste sine tidligere holdkammerater Jens Jørgen Hansen og Carl Emil Christiansen på posten - og han formåede på bare 2 sæsoner at føre Esbjerg fra 3. division tilbage til 1. division (i 1974). I 1976 var han som træner for Esbjerg fB således også med til at vinde pokalfinalen med 2-1 over Holbæk B&I for øjnene af 23.550 tilskuere, inden han igen overlod roret til legendariske Rudi Strittisch.
Egon Jensen modtog for øvrigt i 1957 hædersbevisningen "Esbjerg by´s idrætspris".
Senest kendte bopæl (april 2007): Boldesager ved Esbjerg.