Historie

50ernes hold skulle blive kendt som en typisk humørhold, der til tider spillede sprudlende champagnebold, som alle måtte beundre og til andre tider gik helt ned. Denne meget ustabile spillefacon havde nær kostet klubben dyrt. I 1954 skulle EfB´s skæbne i 1. Division således afgøres i den allersidste kamp. Ikke bare skulle man vinde kampen mod mesterskabs kandidaterne fra KB - B93 skulle samtidig sætte point til. 15.000 tilskuere blev mast ind på Atletikstadion og tusinder måtte stå udenfor til denne afgørende kamp. Kampen blev først afgjort i de sidste minutter, da Svend Laugensen scorede sejrsmålet for EfB. Det siges at brølet fra tilskuerne kunne høres på Fanø. B93 spillede 0-0, og EfB kunne dermed blive i 1. Division. Det blev samtidigt en af de sidste kampe på Atletikstadion. I 1955 blev det nye stadion indviet.

Rigtig stabilitet opnåedes først ved ansættelsen af en en ny træner: Lajos Szendödi i 1955. Denne indførte specielle trænings programmer for at løse problemerne, og det skulle straks give resultat. Med Szendödi ved roret og profiler som Jens Peder Hansen, Egon Jensen og flere andre på banen, opnåede klubben allerede i 1956 at få sit første sæt medaljer. De var ganske vist ikke af den ædleste slags, men sølv var bestemt ikke noget dårligt resultat. Mere skulle det dog ikke blive til for dette hold. Men et nyt kuld var på vej. Samme år formåede en samling enestående ynglinge nemlig at vinde danmarks mesterskabet til EfB. Mange af disse spillere skulle man komme til at høre meget mere til. Klubben fortsatte med det seværdige spil i resten af årtiet, men der manglede lige det sidste før klubben kunne tage det sidste skridt.

I 1961 vandt EfB endelig det første danske mesterskab. Adskillige af spillerne på dette hold havde også været med på ynglinge mestrerne fra 1956. Meget afgørende for mesterskabet var, at klubben før sæsonen havde hyret den totalt ukendte østrigske træner Rudi Strittich. Han indførte tysk effektivitet på holdet, som nu skulle spille resultat orienteret fodbold og systemerne blev lagt efter denne recept. Holdets store talent gjorde imidlertid, at spillet ikke af den grund blev kedeligt. Nu var det blot endnu mere effektivt. Også denne gang skulle det hele afgøres i den sidste kamp. EfB skulle til Køge og spille, mens konkurrenterne fra KB skulle møde Skovshoved hjemme. Heldigvis var holdet i den situation, at det selv kunne afgøre tingene. På trods af at KB vandt en knusende sejr på 7-1 kunne EfB derfor via sin snævre 2-1 sejr fejre klubbens første danske mesterskab.